Ishaug
Skisse av den antarktiske kysen med glasiologiske og oseanografiske prosessar, som syner ishaugar i isbremmane.
Ein ishaug er eit tydeleg høgdedrag i ein elles heilt flat isbrem, typisk kuppelforma med ei høgd på 100 til 200 meter over isbremmen omkring. Ein ishaug oppstår der isbremmen tek ned i ein grunnare del av havbotnen. Om grunna stikk opp over havnivå vert det derimot definert som ei øy. Isbremmen flyt over grunna og dekkjer denne heilt med is, og dannar slik ein ishaug. Spenninga i isen fører til at det oppstår bresprekker kring ishaugen.
Ei øy som ligg innanfor og er heilt dekt av ein isbrem kan òg sjå nøyaktig ut som ein ishaug. Det må utførlege målingar til for å skilje desse to geografiske landformene.
Sjølv ishaugar typisk ligg inne i eit isbremområde, kan dei delvis vende ut mot det opne havet. Ishaugane finst berre i isbremmane i Antarktis, hovudsakleg Ronneisen. Dei største ishaugane er opp mot 200 km lange og 50 km breie og dekkjer 10 000 km². Somme ishaugar vert feilaktig kaklar øyar, men det finst òg nokre isdekte øyar i isbremmane som vert kalla ishaugar.
Ishaugar, gruppert etter isbremmar, med klokka frå Aust-Antarktis og rundt:
Bruntisen
- McDonald Ice Rumples
Lambert Glacier
- Budd Ice Rumples
Shackletonisen
Green ishaug (den nordlegaste ishaugen, ved 66°21'S)- Harrisson ishaug
Rossisen
Crary ishaug (den sørlegaste ishaugen, ved 82°56'S)
Crossonisen
- Davis ishaug
Bachisen
- Burgess ishaug
- Dvořák ishaug
- Ives ishaug
George VI-isen
- Martin ishaug
Wilkinsisen
- Petrie ishaug
- Schaus ishaug
- Vere ishaug
Wordieisen
- Coker ishaug
- Linchpin ishaug
- Miller ishaug
- Napier ishaug
- Reynolds ishaug
- Wade ishaug
Müllerisen
- Humphreys ishaug
Riiser-Larsenisen
- Lyddan Island
- Bawden ishaug
- Gipps ishaug
- Tharp ishaug
Filchner-Ronneisen
- Berkner Island
- Korff ishaug
- Henry ishaug
- Fowler ishaug
- Skytrain ishaug
- Doake Ice Rumples
- Dott ishaug
- Fletcher ishaug
- Hemmen ishaug
- Kealey ishaug
- Kershaw Ice Rumples
Henry og Korff ishaug er dei største ishaugane med areal på kring 1 500 til 1 600 km².
Bakgrunnsstoff |
- Definisjon